Grøn vedligehold

 

Lad os vedligeholde dit grønne areal

Vi elsker græsplæner, men vi er ikke blege for at slå dem hvis det bliver nødvendigt!

SKOVTOP tilbyder grøn vedligeholdelse til både private, virksomheder, offentlige institutioner, boligforeninger og grundejerforeninger. Vores grønne vedligeholdelse er en sammensat ydelse, som kan sættes sammen efter kundernes ønsker og behov. Typisk er det pasning og pleje af grønne områder, vedligeholdelse af arealer med græsslåning, hækklipning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring af områdets vegetation. For os er kunderne de vigtigste, og vi lytter derfor til jeres krav og ønsker og sammensætter med glæde en skræddersyet løsning.

 

Vi laver en vedligeholdelsesplan

Hos SKOVTOP sætter vi en ære i at udarbejde den rette vedligeholdelsesplan for det pågældende område og efterfølgende passe det efter de aftalte retningslinjer. Med vores mange års erfaring, ser vi muligheder og løsninger, som du måske ikke selv havde tænkt, og vi deler derfor gerne ud af vores faglige rådgivning.

Det vil sige, at når du har indgået en grøn vedligeholdelsesplan med SKOVTOP, så skal du ikke længere bekymre dig om vedligeholdelsen af dit område – den sørger vi for!

 

Vi giver gerne et tilbud

Når du vælger os til at vedligeholde et grønt areal, kan du være sikker på, at arbejde bliver udført af veluddannede medarbejdere, og at kvalitet og sikkerhed er helt i top. Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en grøn vedligeholdelsesplan, så kontakt SKOVTOP, så vi kan give dig en fast pris på opgaven. Du er velkommen til at kontakte os på telefon: 40 51 86 57 eller skrive en mail til peter@skovtop.dk, hvor vi hurtigst muligt besvarer din henvendelse. Vi har base i Hornslet og har derfor kunder fra især Århus og omegn. Vi ser frem til at høre fra dig!



Pleje af grønt område i Århus
Træfældning Århus
Hækklipning i Århus

Pleje af grønne områder i Århus

Vi er mange, der forstår at sætte pris på det liv og lys et grønt og velholdt område bringer til vores omgivelser, men glæden kan hurtigt dale, når først en lang liste af praktiske gøremål kommer for dagen. Derfor skal du lade Skovtop pleje jeres grønne områder i Århus.

Når du investerer i en vedligeholdelsesplan fra SKOVTOP, behøver du ikke længere tage det sure med det søde – vi klarer det sure arbejde med et smil og fagligheden i orden. Vi sætter stor pris på at føre en god og gennemsigtig dialog med jer forud for vores arbejde, så vi kan være sikre på, at arbejdet afspejler de ønsker, som I har ytret.  

 

Den rette behandling af plænen gør hele forskellen

Hvis dit grønne areal primært består af græs – hvilket er tilfældet for fx flere boligforeninger –, så er græsslåningen og plæneklipning naturligvis meget vigtigt for udtrykket. Hos SKOVTOP har vi det fornødne værktøj, erfaring og maskiner til at sikre jer en smuk, grøn græsplæne uden ukrudt og anden uønsket vækst af vild natur.

En græsslåning kan virke simpel, men det kræver overblik og erfaring at sikre og vedligeholde større, grønne plæner, og dette har vi mange års erfaring inden for. Kontakt os allerede i dag for at igangsætte en dialog om en vedligeholdelsesplan af jeres grønne område.